Sevilla

Mange turister føler sig tiltrukket af provinsen Sevilla og dens hovedstad af samme navn, der er Andalusiens største by og placeret ved bredden af floden Guadalquivir. Byen er et af de største historiske centre i Europa og er kendt for sine betagende kirker, klostre, imponerende monumenter, mauriske bygninger og fascinerende historie, men også for sin summen af liv, sit store udvalg af tapas-barer og festlige natteliv.
I Sevilla anbefaler vi, at du besøger den gamle by med katedralen og Giralda-tårnet. Tæt på finder du det kongelige palads Mudéjar, der er kendt som Alcazar med betagende haveanlæg og Santa Cruz kvarteret med snævre gader, blomstrende balkoner, rigt dekorerede facader og skjulte gårdhaver. Hvis du krydser floden Guadalquivir, vil du opleve det charmerende og livlige kvarter Triana med smalle stræder rundt om kirken Santa Ana og de traditionelle keramikfabrikker.
Hvis du får chancen for at besøge Sevilla i foråret, kan du opleve Semana Santa i påske ugen, som er et virkeligt imponerende optog med maskerede skriftende og vogne, der viser scener fra påskebegivenhederne i Kristendommen. To uger efter finder det årlige arrangement Fería de Abril sted. Det en ugelang fest med mad, drikke og dans, som tillader mændene at deltage i en parade på deres fine heste, mens kvinderne danser i smukt farvede sigøjnerkjoler.