
Den nordlige provins i Cantabria er et populært ferieområde for spanier og franskmænd, men området kender endnu ikke til masseturisme. Den smukke og fredelige hovedstad i regionen Santander ligger omgivet af et spektakulært landskab med blandt andet elleve meget rene sandstrande, hvor man kan nyde solens stråler og slappe af. Varmen, solen og det fugtige klima giver næring til skovene og den rige vegetation, som har givet regionen navnet ”Den grønne kyst”. Her findes gamle og elegante kystbyer, et landskab der bliver mere og mere dramatisk, jo længere man kommer mod vest, isolerede bugter langs kysten og inde i landet det fantastiske Picos de Europa med bjergtoppe og stejle kløfter. Cantabrias farverige og populære skikke gør den til en feriedestination, der ikke skuffer.
Landskabet i Cantabria
Landskabet og klimaet i Cantabria er meget varieret. I bjergområdet Pico de Europa og i naturreservatet Saja lever der stadig bjørne, ulve samt ørne og i floderne svømmer laks og ørreder rundt. Dette landskab står i skarp kontrast til kysten med de smukke bugter, lange strande og romantiske fiskerbyer. Midt i mellem finder man stedsegrønne dale og bakker.
Større byer i Cantabria: Santander og Santillana del Mar
Den moderne hovedstad i regionen Santander er en elegant og raffineret ferieby beliggende ved en smuk bugt. Hovedattraktionerne er den fantastiske strand og promenaden samt Magdalena halvøen. Byen byder på en bred vifte af kulturelle tilbud.
Middelalderbyen Santillana del Mar med dens billedskønne huse og romanske kirker, Castro Urdiales, Comillas og San Vicente de la Barquera er bestemt et besøg værd.
Turistattraktioner i Cantabria
De største attraktioner i området er de mange fantastiske fine sandstrande, men Cantabria byder også på romanske kirker og nationalparken Cabárceno, hvor der lever dyr fra de fem kontinenter i et enestående landskab. Inde i landet ligger de interessante forhistoriske grotter Altamira og Puente Viesgo.
Sportsaktiviteter i Cantabria
Havet og bjergene i Cantabria giver mulighed for at dyrke et utal af sportsaktiviteter. De mest traditionelle og lokale sportsgrene er sejl- og rokonkurrencer, men her er også mulighed for at dyrke white-water rafting, kanoture, svømning, windsurfing og vandski.
I bjergene kan man klatre, og både jægere og fiskere er tiltrukket af regionen. Her findes mere end tusinde kilometer floder med laks og ørreder samt vilde dyr.
I sommermånederne bliver der afholdt hestevæddeløb på strandene. Bueskydning og andre former for bowling og keglespil så som bolo montañés og pasobolo, der er karakteristiske spil for regionen.
Gastronomiske kendetegn for Cantabria
Langs kysten bør man prøve den fremragende marmita. På menukortet finder man lakseretten, el arroz santanderino, som er tilberedt på en unik måde med ris og mælk. Også sardiner, ansjoser, tun, kulmule, brasen og friturestegt blæksprutte er populære råvarer.
Den mest kendte type ost er fra Tresviso. Men det er dog indenfor desserter, at Satanders cuisine laver de mest originale retter så som vaniljecreme sammen med la quesada lavet på frisk ost, smør og æg.
Klimaet i Cantabria
Cantabria har et fugtigt og moderat oceanisk klima. Temperaturerne er lavere og nedbørsmængden større end i resten af Spania. Santanders vejr kan beskrives som generelt mildt, ofte regnfuldt men med masser af sol om sommeren.