
La Palma, som også kaldes ”den grønne ø”, er ifølge mange mennesker den smukkeste af de kanariske øer. Her mødes kontrasterne: bjerge og strande, vulkaner og skove, en tropisk regnskov, små landsbyer og enestående udsigter. Det stabile klima både sommer og vinter gør øen til det ideelle sted til ren afslapning med gå- og vandreture. Nyd stilheden og roen på denne hyggelige, grønne ø. Her er meget at se, trods det lille areal.
Landskabet på La Palma
Landskabet er præget af øens placering i Atlanterhavet samt øens vulkaner.
Kysten og dalene er dækket af landbrugsjord, mens bjergområderne består af fyrretræsskove med enebærbuske eller græsbevoksning. Punta de Fuencaliente i syd er området, hvor det nyeste vulkanudbrud fandt sted. Det er i dag dækket af lava og aske.
Større byer på La Palma: Santa Bruz og Fuencaliente
Santa Bruz er La Palmas hovedstad og havneby. Den er beliggende på øens østkyst og er karakteristisk med dens skrånede gangstier. I Fuencaliente kan du nyde den udsædvanlige kontrast af vinmarker og vulkankrater.
Turistattraktioner på La Palma
Parque Nacional de la Caldera de Taburiente er nationalparken på øen. Den rummer det enorme krater fra Caldera de Taburiente, som dominerer den nordlige del af øen.
Besøg også Cueva de Belmaco, der er en grotte med forhistoriske indgraveringer samt den smukke grotte Cueva Bonita.
Sportsaktiviteter på La Palma
La Palma er den perfekte ø til en ferie med mange gå- eller vandreture i den smukke grønne natur.
Gastronomiske kendetegn på La Palma
La Palma er selvforsynende med vin og bananer. Her vokser dog også appelsiner, avokadoer, kaktusfrugter og figner samt adskillige grøntsager. På menukortet finder man svinekød, lam, ged og mange forskellige slags fisk ofte serveret med kartofler. Mange lokale desserter er baseret på to produkter fra La Palma, nemlig mandler og honning.
Øen er desuden kendt for sin søde Malvasia vin, hvis druer kun kan vokse i områder med et tykt lag af vulkansk aske og lava. Vinplanterne bliver plantet flere meter nede i jorden, så rødderne befinder sig i den underliggende jordart.
Klimaet på La Palma
Befolkningen på La Palma nyder et meget stabilt vejr med behagelige temperaturer hele året dvs. lunt om vinteren, nogle gange dog overskyet og tilpas varmt om sommeren.