Baska

Byen Baska ligger i den billedskønne Baskabugt i det sydøstlige hjørne på øen Krk, og har gode forbindelser til byen Krk, øen Rab og Senj på fastlandet. Tæt på det gamle bycentrum er der blevet bygget en ny bydel med turistfaciliteter, da Baska er et meget populært turistmål.
Byen har en dejlig 2 km lang sandstrand med mange forskellige sportsaktiviteter, fx tennis, mini-golf, fodbold, undervandsfiskeri, dykning, sejlsport mv. Den 4 km lange strandpromenade med restauranter kan desuden benyttes til jogging, cykling og rulleskøjteløb. Året rundt arrangeres forskellige festivaler og begivenheder, hvilket gør Baska til det perfekte feriemål for både familier, sportsinteresserede samt unge mennesker.