
Basilicata ligger klemt inde mellem regionerne Campania, Calabrien og Apulien. Basilicata hører til blandt Italias mindst besøgte områder. Store dele af regionen er bjergrigt landskab, hvor der er langt mellem (lands)byerne. Regionen byder især på to meget interessante byer; Matera der med sin gamle bydel er et kapitel for sig og Venosa, som er en mindre men fascinerende by med spændende seværdigheder og hyggelig stemning.
Flere af Basilicatas byer ligger mere end 700m over havet, og derfor kan der selv om sommeren i aftentimerne være forholdsvis køligt. Om vinteren hører Basilicata til en af Italias køligste regioner.
Basilicata har som sine naboregioner også været under indflydelse af mange forskellige nationaliteter og imperier. Du vil derfor flere steder i regionen få mulighed for at se spor fra de forskellige epoker.
Landskabet i Basilicata
Landskabet i Basilicata er meget forskelligartet, og der er stor forskel på at opholde sig f.eks. ved den joniske kyst eller den vestlige kyststrækning, som er rig på klipper. Den nordlige del af Basilicata er af vulkansk oprindelse; her er jorden mere frugtbar, og i området ligger mange fæstninger og slotte fra middelalderen.
Basilicata er en bjergrig region, og derfor har man mulighed for mange skønne naturoplevelser. Skovområderne i Basilicata er rige på flora og fauna og søerne Monticchio og Sirino ligger i smukke naturområder.
Større byer i Basilicata: Potenza og Melfi
Potenza, som er Basilicatas hovedstad, er samtidig den højest beliggende regionshovedstad i Italia og ligger i cirka 820 meters højde. Selvom Potenza har været underlagt mange forskellige kulturer og folkeslag, er det meste af det historiske centrum ødelagt på grund af omfattende jordskælv. Men heldigvis er der trods alt mange monumenter i byen, som er værd at besøge.
Melfi er den vigtigste by i Vulture-området, som har et fantastisk normannisk slot.
Turistattraktioner i Basilicata
Pollino nationalparken ligger både i Calabrien og Basilicata og er et stort underskønt område, der når imponerende højder over 2200 meter. Her findes store skovområder, floder og mindre søer, som gør en tur i området til en smuk oplevelse.

I Potenza findes mange monumenter i byen, som er værd at besøge, f.eks. den romerske villa, katedralen og kirken San Francesco d’Assisi.
I byen Melfi kan man besigtige et fantastisk normannisk slot.
Matera er en malerisk by med en rig historie, og byen har mange interessante seværdigheder fra forskellige epoker.
Sportsaktiviteter i Basilicata
Basilicata er et populært skiparadis for skientusiaster. Om sommeren kan du vandre i den smukke natur og nyde det flotte landskab, som Basilicata byder på.
Gastronomiske kendetegn for Basilicata
Basilicata består til dels af uspoleret og ren natur, hvor svinene og fårene går frit rundt og græsser på engene og bjergsiderne. Ved første indtryk virker Basilicatas køkken måske en anelse rustikt, men variationen er faktisk stor, og hvert område ændrer retterne i forhold til de lokale råvarer. De fleste traditionelle retter baserer på kød og vildt, men der er også mulighed for at spise fisk, både ferskvands og fra havet. Fra skovområderne kommer de dejligste skovbær, hindbær, jordbær, brombær, ribs og blåbær.
I Basilicata findes et fantastisk vinområde ved navn Monte Vulture, hvor det laves fremragende vine, der flere steder har opnået kultstatus. De bedste vingårde i Basilicata er blandt andet Cantine del Notaio, Elena Fucci, Le Querce og Paternoster.
Klimaet i Basilicata
Temperaturerne er lidt lavere i regionen og topper i juli og august, hvor de ligger på omkring 25 grader. Om vinteren hører Basilicata til en af Italias køligste regioner.
Nogle af billederne er venligst udlånt af det Italienske Turist kontor. Fotografer: Fototeca ENIT.