
Jurabjergene ligger i det østlige Frankrike på grænsen til Schweiz i 200-1.500 meters højde. Det er et populært skisportssted om vinteren og et smukt bjerglandskab om sommeren, ideel til alverdens udendørsaktiviteter. Jurabjergene har et pragtfuldt landskab med grønne skove, rislende vandløb, krystalklare floder, brusende vandfald, fredfyldte søer og hvide bjergtinder. I denne del af Frankrike sidder urmagerne stadig og laver ure, og på gårdmejerierne laver de et utal af lokale delikate oste.
Landskabet i Jurabjergene
Landskabet i de nordlige Jurabjerge er meget farverigt med grønne skove, blå søer, gyldent tidevand i høstsæsonen og okkerfarvede vinmarker. I det midtliggende område finder man små vinlandsbyer og slotte, hyrdelandskab, kalkklipper, grotter, brusende vandfald, små rislende floder og historiske steder.
De høje Jurabjerge i syd giver svimlende fornemmelse over de pragtfulde udsigter og er kendetegnet ved nåletræsskove, dale og kløfter samt gletchersøer.
Overalt i Jurabjergene er der et spektakulært syn om morgenen, når disen står op fra søerne og floderne.
Større byer i Jurabjergene: Lons-le-Saunier
Lons-le-Saunier er den største by i Jurabjergene. Den har et rigt udbud af kulturtilbud, sportsmuligheder, butikker, cafeer og restauranter samt en charmerende bymidte omkring La Place de la Liberté.
Turistattraktioner i Jurabjergene
De største turistattraktioner på en ferie i Jurabjergene er det store udbud af udendørsaktiviteter. Jurabjergene byder dog også på andre oplevelser så som grottebesøg, vinsmagning på slottene og vinkældre, kurbade samt keramik og stentøjsværkstederne i Salins-les-Bains.

Sportsaktiviteter i Jurabjergene
I Jurabjergene findes et skønt naturlandskab, der opfordrer til ferie med udendørsaktiviteter både sommer og vinter. Mulighederne er mange, men her er et par eksempler: vandring, cykling, kanosejlads, klatring, golf, fiskeri, skisport, svømning, ridning og adventure-aktiviteter.
Gastronomiske kendetegn for Jurabjergene
Jurabjergenes køkken byder på røgede pølser, kylling fra Bresse, lokale oste så som le Comté, la Vache qui Rit, Morbier og Bleu de Gex, valnøddeolie, fisk fra smeltevandssøerne og lokale øl.
Området producerer også vin. De mest kendte er Vin Jaune, Vin de Paille og Macvin.
Klimaet i Jurabjergene
Jurabjergene har et tempereret klima med varme og solrige somre og strenge vintre med masser af sne i de sydlige Jurabjerge.
Det regner ikke meget mere her end i resten af landet, men når det regner, er det ofte voldsomt.
Nogle af billederne er venligst udlånt af Maison de la France. Fotografer: E. Chatelain og Milochau.