FERIE PARIS  

Paris

Paris

Frankrikes hovedstad har alle ingredienserne til en dejlig og vellykket ferie, hvad enten man tager på en forlænget weekend eller en længere ferie til Paris. Byens centrum er bygget op om den fortryllende Seine, hvor man kan slentre på kajen og følge med i livet på floden. De mange hyggelige kvarterer omkring Seinen har hver især har deres egen charme, kendetegn, parker og pladser, enestående museer og imponerende bygningsværker.
Paris er byen man altid kan komme tilbage til, der er altid noget nyt at opleve.
 

Turistattraktioner i Paris

Latinerkvarteret

Latinerkvarteret ved Seine-floden er for mange indbegrebet af Paris og forbindes ofte med kunstnere, intellektuelle og bohème-livsstil. Her vrimler det med små spændende boghandlere, livlige cafeer og restauranter på de hyggelige gader og stræder. Stemningen opleves bedst ved at sidde på en af fortovscafeerne med en café espresso og betragte myldret eller ved at spadsere rundt i kvarteret.    

Notre Dame

Hvis man rejser til Paris for første gang, er det spændende at besøge den majestætiske gotiske Notre-Dame katedral, der ligger på øen Île de la Cité i hjertet af Paris. De høje dramatiske tårne kan besøges via vindeltrappens 387 trin og giver en fantastisk udsigt over Paris fra toppen. 

Museer

Musée du Louvre, Musée de l’Orangerie, Musée d’Orsay og Pompidou
Nogle af de ældste, nyeste og fineste museer og kunstsamlinger findes i Paris.
På det gigantiske Musée du Louvre med den smukke glaspyramide kan man tilbringe en hel dag med at kigge på oldsager, europæiske maleri- og skulptursamlinger med bl.a. Leonardo da Vincis Mona Lisa og Venus fra Milo. 

Det nyrestaurerede Musée de l’Orangerie i Tuileriehaverne byder på malerier af Claude Monet, Jean Walter og Paul Guillaume samt diverse midlertidige udstillinger.

Musée d’Orsay, som er beliggende i en charmerende, gammel nedlagt banegård, udstiller nogle af verdens vigtigste impressionistiske og post-impressionistiske malerisamlinger. I de lyse og store udstillingslokaler finder man malerier af Degas, Monet, Gauguin, van Gogh, Delacroix og Manet.

Siden det moderne kunstmuseum og kulturcenter Pompidou åbnede sidst i halvfjerdserne, har den permanente kunstsamling og de skiftende kunstudstillinger været en vigtig del af det kulturelle liv i Paris. Selve Pompidou-bygningen er kendt for sit ”vrangen ud” med rulletrapper, elevatorer, luft- og vandrør på ydersiden. På pladsen foran Centre Pompidou er der altid mange mennesker, som lader sig underholde af gadegøglere.

Eiffeltårnet

Man må ikke tage til Paris uden at give sig selv en tur op i Paris’ vartegn Eiffeltårnet, som blev bygget i 1889 til Verdensudstillingen. Udsigten er fantastisk og kan ikke beskrives men må opleves! I 274 meters højde har man en storslået udsigt over Paris’ fantastiske seværdigheder.

Seinen

En romantisk sejltur på Seinen om aftenen er noget helt specielt, når byens lys genspejler sig i vandet og de mange store oplyste seværdigheder glider forbi og bylivet og stemningen fra kajerne, når helt ud til bådene. Turene varer en times tid, og man kan stå på flere steder langs Seinen.

Montmartre og Sacre Coeur

Montmartre har bevaret sin charme og landsbyatmosfære på de små pladser, snoede gader og små terrasser. Her ligger Paris’ berømte og sidste vinmark, som høstes i det tidlige efterår under en festlig vinfolkefest. På den gamle landsbyplads Place du Tertre flokkes turisterne om de mange malere og portrætmalere. Fra flere steder er der en storslået udsigt over Paris, ikke mindst fra byens højeste punkt, hvor kirken Sacre Coeur ligger med sin hvide kuppel.

Triumfbuen

Den imponerende triumfbue, der ligger på Place Charles de Gaulle for enden af Champs-Elysées, er et fantastisk bygningsværk, som Napoléon lod opføre til sine soldater efter sejren ved Austerlitz i 1805.
I dag er buen ofte udgangspunkt for sejrsfestligheder og parader. Fra toppen er der en enestående udsigt til de omkringliggende 12 veje, der ligger rundt om pladsen og aksen fra Concorde-pladsen til La Défense er betagende.

Shopping

Hvis man rejser til Paris for at shoppe, så vender man aldrig tomhændet hjem. Her findes alt, hvad man behøver af modetøj, antikviteter, bøger, kosmetik, mad og souvenirs. Man kan være heldig at gøre et fund på et af de lokale markeder eller besøge et af de mange stormagasiner i Paris fx Printemps, Haussmann og Galeries Lafayettes.

Gastronomiske kendetegn for Paris

De parisiske kokke har adgang til nogle af verdens bedste råvarer og kan kulinarisk byde på stort set alt fra de forskellige egne i Frankrike. Den eneste ret, som pariserne kan kalde deres egen er løgsuppen med smørristede brødtern og ost.
Hvis man ønsker en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige, skal man tage væk fra restauranterne i turistområderne og opsøge de lokale restauranter, hvor pariserne selv kommer.

Klimaet i Paris

Det er dejligt i Paris på alle tider af året, men ikke mindst foråret med de nyudsprungne blomster og træer og hen omkring september og starten af oktober, når træerne står klædt i deres gyldne farver er gode tidspunkter at opleve Paris på.

 

Nogle af billederne er venligst udlånt af Maison de la France. Fotografer: Hervé Le Gac og Legac.

Kan vi hjelpe deg?



Ring
nå på:

800 58 999

Vi forstår norsk!


Kontaktinfo »

Inspirasjon
Vacasol A/S ® (Vacasol International A/S)
Frederiksborggade 50, DK-1360 København K
info@vacasol.dk
Tel +45 80 30 31 31
CVR nr. 31 93 47 53
Bank
Nordea Bank Norge ASA
Middelthuns gate 17, Postboks 1166 Sentrum, NO-0107 Oslo
Konto: 6005 07 65 000 - IBAN: NO37 600 50 76 5000
SWIFT-BIC: NDEANOKK
Visa, Mastercard
Betal online!



Bookmark and Share
Vacasol A/S tilbyr ferieleiligheter og feriehus i Kroatia, Danmark, Spania, Italia, Frankrike, Hellas, Kypros og Sverige.

Våre velutdannede partnere har et høyt lokalt servicenivå og stor lokalkunnskap som vil leve opp til dine og din families forventninger og danne rammen for en herlig ferie.

Bestill din neste ferie gjennom Vacasol - Visit Europe. The Local way.

Copyright Vacasol A/S – 2012